Lars Borup Naturfoto

Home Om denne side
Teknik
Anvendelse af fotos
Om mig selv
Kontakt


Teknik

Optimering af skærmen:

Gråskala

For at få det bedste udbytte af billederne kan du på ovenstående gråskala se om din skærm er indstillet nogenlunde korrekt hvad angår lysstyrke og kontrast.
Du skal gerne kunne se en forskel mellem de mørkeste felter til venstre og mellem de lyseste til højre. Feltet længst til venstre skal være helt sort, feltet længst til højre helt hvidt.

Farveskala

Også denne farveskala kan være til nytte.

Farveovergangen skal gerne være helt jævn, dvs. at der må helst ikke forekomme lodrette striber med tydeligt farvespring.


Billederne ses bedst med en skærmopløsning på 1074 x 768 pixels.

Vigtigt: Visse af billederne er i fuld skærmstørrelse (ved 1074 x 768). For at frigøre det fulde skærmareal i din browser tryk da F11 på dit tastatur, og igen F11 for at vende tilbage til normal browservisning.

 

Anvendt teknik:


Siden 1965 har jeg fotograferet med Canon spejlreflekskameraer, som har tjent mig trofast og problemfrit i alle årene.

I 2002 var den digitale teknik så fremskreden, at jeg tog det skridt at anskaffe mig et Nikon Coolpix 4500 digitalkamera. Med dette kamera kunne det lade sig gøre at fotografere gennem teleskop, såkaldt digiscoping, og dette med en hidtil uhørt stor forstørrelsesgrad. Denne teknik benytter jeg mig fortsat af ind imellem.

Men i 2004 tog jeg skridtet fuldt ud og skiftede helt til digital teknik, idet jeg nu fotograferer med Canon EOS spejlreflekskameraer med originale Canon-objektiver fra 17mm til 400mm, det sidste til tider suppleret med en Canon 1.4x telekonverter.

Nyeste udvikling er, at mobiltelefoner i dag ofte også har et indbygget kamera. Kvaliteten kan her være overraskende høj. Selv anvender jeg for tiden en Nokia N73, som har et kamera på 3,2 millioner pixels og som sammen med dets Zeiss Tessar objektiv giver anvendelige resultater. Mobiltelfonen har man jo altid med sig, så når man har ladet det tunge øvrige fotoudstyr blive hjemme, kan mobiltelefonens kamera tjene som nødløsning.


Tidligere fotograferede jeg meget i sort/hvid, enkelte af disse gamle billeder er med her.


Der er til hvert enkelt billede tilføjet oplysninger om den anvendte teknik.



Sidst opdateret den 23. december 2009


Tilpasset MS Internet Explorer v.8
Optimeret til en skærmopløsning på 1024 x 768 pixels

Webmaster: Lars Borup, E-mail | Hjemmeside
Copyright © 2005 - 2009